VaccineSpecialisten logo

Sygdom:

Chagas sygdom skyldes en encellet parasit, Trypanosoma cruzi, og er udbredt i Syd- og Centralamerika.

Den overføres af rovtæger, kaldet ”kissing bugs” da de ofte stikker i ansigtet. De gemmer sig om dagen i revner og sprækker i lerklinede hytter, men kommer frem om natten, hvor de stikker og suger blod. Parasitten udskilles i tægens afføring og smitter via stikkanalen eller øjet. Der er også beskrevet smitte ved indtagelse af forurenet frugtjuice. Parasitten kan også smitte fra mor-til-barn og ved blodtransfusion.

Man kan udvikle akut Chagas sygdom med feber, almen utilpashed, forstørrede lymfeknuder og påvirkning af hjertet. Nogle få mennesker vil, efter årtier, udvikle kronisk Chagas sygdom, der kan medføre hjertesvigt.

Det er meget sjældent at rejsende bliver smittet med Chagas sygdom.

Forebyggelse:

Man bør undgå at overnatte i lerklinede hytter eller hytter med stråtag. Hvis man gør det kan man beskytte sig med myggebalsam, ved at sove under et permethrin imprægneret myggenet og spraye rummet med insektgift.

Klinik

Lyngby: Jernbanepladsen 10, 2.sal, 2800 Kgs. Lyngby
Virum: Birkely 6, 2830 Virum

Kontakt

Tlf.: 42 26 00 00
Mail: info@vaccinespecialisten.dk

Bestil tid i dag!

Ring på telefon 42 26 00 00 eller
brug vores online booking døgnet rundt.