VaccineSpecialisten logo


Du har valgt følgende 0 lande:

    Malariaprofylakse

    Malaria og andre myggeoverførte sygdomme kræver forebyggelse af myggestik

    Forebyggelse af myggestik med myggespray og imprægneret myggenet er altid vigtig ved ophold i et malariaområde. 

    Læs mere om forebyggelse af myggestik her

    Forebyggende medicin mod malaria:

    • Klorokin bør kun anvendes i områder med P. vivax, og hvor der ikke er risiko for P. falciparum. Midlet tåles af gravide og børn.
    • Malarone er effektivt over for P. falciparum. Resistens ses meget sjældent. Malarone bør ikke anvendes til gravide og ammende kvinder.
    • Doxycyklin er effektivt over for P. falciparum. Doxycyklin er kontraindiceret til gravide efter 10. graviditetsuge og til børn <12 år.
    • Meflokin bruges ikke mere til almindelig malariaprofylakse. Meflokin/Lariam er afregistreret, hvilket betyder, at speciallæger skal have en udleveringstilladelse på præparatet. 
      Meflokin er effektivt over for P. falciparum i Afrika, men ikke alle steder i SØ-asien. Ifølge WHO kan meflokin anvendes til profylakse i hele graviditeten, i 1. trimester kun på tvingende indikation. Meflokin bør ikke anvendes profylaktisk til børn under 3 mdr. eller som vejer under 5 kg, ej heller til personer med epilepsi, tidligere neuropsykiatrisk lidelse eller til personer, der skal dykke. Meflokin bør startes 3 uger før afrejse.

    Nødbehandling og selvbehandling af malaria:

    • I nogle områder i Sydøstasien og i Mellem- og Sydamerika er risikoen for malaria generelt så lav, at man som alternativ til kemoprofylakse kan medgive den rejsende malariamedicin til stand-by nødbehandling, hvis denne får feber eller andre symptomer på malaria. Dette forudsætter, at den rejsende medbringer et termometerat og at der konsekvent anvendes en effektiv myggestiksprofylakse. Den rejsende bør først starte stand-by nødbehandling, når den rejsende er blevet undersøgt af en læge og fået påvist malariaparasitter i en blodprøve.
    • Selvbehandling kan i almindelighed ikke erstatte medikamentel forebyggelse eller eksakt diagnostik. Inden start af malariabehandling bør man så vidt muligt undersøges af læge og ved mikroskopi af blodudstryg.

    Kan man få malaria mere end én gang?

    • Ja - overstået malaria hos almindelige turister og andre typer rejsende medfører ikke immunitet. Kun personer, som er født og opvoksede i områder med høj forekomst af malaria, udvikler en vis malaria-immunitet.

    Læs mere om malaria og søg på din destination om aktuel risiko - FitForTravel

    Online booking - døgnet rundt
    Bestil tid i dag!

    Du er altid velkommen til at ringe
    Tlf. 42 26 00 00

    eller sende en mail til
    info@vaccinespecialisten.dk