Hvert år anslås på verdensplan omkring 250 millioner tilfælde af malaria. Hvert år forårsager sygdommen anslået omkring 630 tusinde dødsfald.
80% af alle malariatilfældende forekommer i Afrika og her ses de fleste dødsfald ved malaria og disse ses næsten udelukkende blandt lokalbefolkningen.
Hvem er i størst risiko:
- Små børn, som endnu ikke har udviklet delvis immunitet
- Gravide, hvis immunitet derfor er nedsat
- Rejsende eller migranter uden immunitet, der kommer fra områder med ringe eller ingen malariaoverførsel
Malaria ses dog i større eller mindre grad i en lang række lande, hvor malariamyggen er aktiv efter mørkets frembrud, hvorfor man skal forebygge malaria i tiden mellem solnedgang og solopgang. Rejsende skal i videst muligt omfang undgå at blive stukket; det anbefales at benytte en effektiv myggespray, at sove under et imprægneret myggenet – og hvis muligt at anvende aircondition.
Man kommer langt med effektiv forebyggelse af myggestik, men i mange lande er det også nødvendigt at beskytte sig yderligere via egentlig medicin mod malaria.
Der er mange faktorer, der afgør hvilken type malaria medicin, der er mest hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde. Forskellige oplysninger om den rejsende samt detaljerede oplysninger vedr. rejsens art er væsentlig. Endelig er resistens udvikling mod forskellige typer af malariamedicin udbredt i en lang række lande.
Malaria er vidt udbredt i troperne og i mindre grad subtroperne. Den skotske hjemmeside; Fit for travel, har gode opdaterede kort over kontinenternes- og de enkelte landes risiko for malaria, man skal dog være klar over, at malariatransmission er dynamisk og kan påvirkes af lokale klimatiske forhold.
Landeopdelt søgning på Malaria-risiko
Mennesket kan naturligt inficeres af fire forskellige malariaparasitter, Plasmodium falciparum, P. vivax, P. ovale og P. malariae. Sidstnævnte tre former kaldes samlet VMO-former eller benign malaria og har oftest et mildt forløb. Falciparum-malaria, eller malign malaria, derimod er en potentiel livstruende sygdom, som kræver akut undersøgelse og behandling. Inden for de seneste år er der rapporteret om flere humane tilfælde af malaria forårsaget af P. knowlesi, primært fra Sabah, Borneo, men også fra andre områder i Malaysia, Myanmar og Thailand. Der importeres kun 60-70 tilfælde af malaria om året til Danmark. Størstedelen er falciparum-malaria fra tropisk Afrika.
- Malaria overføres ved myggestik.
- Malariamyggen, Anopheles spp., stikker fra solnedgang til solopgang og gerne indendørs. Den summer ikke hørligt og stikket er ikke kløende.
- Der er ikke transmission af malaria i højder over 2.000 m.o.h.
Inkubationstiden er minimum 6-9 døgn, men kan udvikle sig flere år efter hjemkomst.
Falciparum-malaria vil næsten altid debutere inden for 3 måneder, 90% inden for den første måned, efter man har været i et malariaområde, men ses undtagelsesvist hos op til et år efter hjemkomst.
Malaria forårsaget af P. vivax eller P. ovale kan debutere flere år efter ophold i et malariaområde, men sjældent mere end 3 år efter hjemkomst.
Symptomerne på malaria er uspecifikke, men feber, hovedpine og muskelsmerter er typisk, og kan ikke klinisk skelnes fra fx influenza eller dengue feber. Hvis man har opholdt sig i et malariaområde inden for de seneste 3 måneder og får feber, bør man søge lægehjælp og blive undersøgt for malaria.
Malaria der påvises tidligt i forløbet er let at behandle og kurere med tabletter.
Man kan forebygge malaria ved at:
- Beskytte sig mod myggestik ved at smøre sig ind i myggebalsam (Autan® eller DEET-holdigt 20-30%),
- Sove under permethrin imprægneret myggenet
- Have dækkende langærmet trøje og lange bukser på efter mørkets frembrud
- Tage malariaprofylakse i form af tabletter før under og efter ophold i malariaområder
Forebyggende medicin:
I områder hvor der kun er lav risiko for malaria anbefales sjældent forebyggende medicin (malariaprofylakse), men alene myggestiksprofylakse.
I områder med lav risiko, men dog med tilknyttede anbefalinger er malaria profylakse sjældent anbefalet, men kan overvejes for rejsende i øget risiko (længere ophold i naturen, besøg hos venner og familie i hjemlandet og visse medicinske tilstande, som manglende milt og immunsuppression).
I områder med betydelig risiko for malaria anbefales desuden at man tager malariaprofylakse i form af atovaquon/proguanil (Malarone), doxycyklin (Vibradox) eller meflokin (Lariam, der ikke mere rutinemæssigt gives i DK).
Hvis man rejser til fjerne områder, hvor malaria forekommer og hvor der er langt til medicinsk assistance, så kan det overvejes, at medbringe Stand-by Nødbehandling.
De danske anbefalinger for malariaprofylakse revideres og publiceres årligt af statens serum institut.