Vaccination mod difteri
Difteri (croup) er en halsbetændelse forårsaget af difteribakterien, Corynebacterium diphteriae, som laver et giftstof (toksin) som kan påvirke hjerte og nerver, og som ubehandlet har en dødelighed på 50%. Bakterien kan også give sårinfektioner.
Smitte sker ved dråbeinfektion og dette normalt fra raske smittebærere.
Vaccination mod difteri blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1943 og de seneste tilfælde af sygdommen i Danmark blev set i 1998.
Der forekommer forsat difteri i flere lande rundt omkring i verden og det anbefales derfor, at alle rejsende er beskyttet mod difteri. Hvis det er gået mere end 10 år siden man sidst er blevet vaccineret mod difteri anbefales derfor revaccination.
Forebyggende vaccine:
Normalt anvendes en kombinationsvaccine, diTeBooster®, der beskytter både mod difteri og stivkrampe. Denne vaccine yder, hos personer med normalt immunforsvar, forventet beskyttelse i 10 år.