Sygdomme overført via myg:
Mange infektioner overføres af myg. Dette er bl.a. infektioner med zika, gul feber, malaria og dengue feber. Det er anbefalet at forsøge at reducere risikoen for overførsel af smitte, ved at beskytte sig mod myggestik.
Insektbid er relativt almindelige hos rejsende og forårsager normalt kun mindre irritation, men kan lejlighedsvis forårsage mere alvorlige problemer såsom allergiske reaktioner, sekundære hudinfektioner eller overførsel af infektionssygdomme såsom malaria, gul feber og Zika.
- For mange mygge-, mitte- og andre insektoverførte sygdomme er undgåelse af insektbid det eneste middel til forebyggelse. Søg altid rejsemedicinsk rådgivning inden afrejse ang. vacciner eller medicinsk forebyggelse mod malaria
- Rejsende kan overveje, at pakke passende udstyr til deres destination; dette kan omfatte beskyttelsestøj, insektmidler, myggenet, pincet med fin spids og en førstehjælpskasse
Insektmiddel bør medbringes i håndbagagen, så det er tilgængeligt til brug ved transitstop, mens man går fra borde, venter på bagage og videre rejser - Mange faktorer vil påvirke levetiden af et afvisende middel, før genpåføring er påkrævet. Det er vigtigt at vælge en effektiv aktiv ingrediens og påføre igen, så snart myggene begynder at vis interesse igen.
- Rejsende med høj feber på 38°C eller mere eller andre bekymrende symptomer bør søge omgående lægehjælp. Malariasymptomer kan forekomme op til et år efter rejsen
Vigtig anbefaling til at lave myggestiksforebyggende tiltag: Løs dækkende beklædning og brugen af myggeafvisende midler på alle udækkede hudområder.
WHO anbefaler at man som myggebalsam/insektbeskyttelse enten anvender:
- Autan®, som indeholder icaridin, eller anvender
- 20-30% diethyltoluamid (DEET)-holdige præparater. Disse produkter giver beskyttelse i omkring 4 timer, men kortere hvis man sveder meget eller bader
Autan og DEET beskytter ydermere mod bid af sandfluer og flåter.
I Danmark har man mulighed for at købe både Autan® og præparater med DEET op til 40%. Andre myggeafvisende præparater og DEET-holdige præparater kan købes i de fleste andre lande.
Andre former for myggebalsam og myggebalsam baseret på citronella-olie giver kun kortvarig beskyttelse, 20 minutter, og anbefales derfor ikke.
Malariamyg er aktive fra solnedgang til solopgang, men andre myggearter, der overføre andre sygdomme er aktive hele dagen. Overnatter man i et malariaområde kan man spraye soverummet med insektspray.
Hvis man sover udendørs eller i et rum uden air-konditionering eller uden myggenet for vinduerne, anbefales det, at man sove under et permethrin imprægneret myggenet.