Vaccination mod Denquefeber
Denguefeber skyldes et virus, der tilhører gruppen af flavivirus.
Forekomst:
Denguefeber er tiltaget i hyppighed i de seneste årtier og er nu forekommende i mere end 100 lande, primært i troperne og subtroperne. Det anslås, at 50 millioner bliver smittet om året, heraf 500.000 (1%) med alvorlig sygdom resulterende i ca. 22.000 dødsfald.
Risiko for infektion er højest for lokalbefolkningen i områder, hvor sygdommen altid er tilstede. Ikke desto mindre importeres denguevirus-infektioner jævnligt til Europa, og næstefter malaria er denguefeber den hyppigste årsag til rejserelaterede insektoverførte sygdomstilfælde i Europa. Kombinationen af hyppigt importerede tilfælde og tilstedeværelsen af en kompetent myg, der kan bære virus, medfører risiko for udbrud i det sydlige Europa.
I 2012-2013 var der et større udbrud af denguefeber på Madeira og både Italien, Frankrig og Spanien har haft mange denguefeber tilfælde smittet i landet selv i 2024.
Kort over risiko for smitte med denguefeber. CDC homepage
Myggearten Aedes aegypti er den væsentligste vektor, og findes udbredt i troperne og subtroperne. Aedes albopictus (tigermyggen), som anses for en mindre effektiv vektor, er i de senere år observeret i stigende udbredelse i de europæiske middelhavslande. Myggen stikker hele dagen, men hyppigst i de tidligste morgentimer før solopgang og i de sene eftermiddagstimer før solnedgang.
Stikket er smertefrit, men kløende.
Myggen formerer sig i små mængder stillestående vand (tomme dåser, bildæk, etc.) hyppigt forekommende i bymiljøer, især slum. Byernes høje befolkningstæthed kombineret med myggenes aktivitet i dagtimerne bidrager til et højt smitteniveau.
Infektionen Denguefeber:
Der findes fire forskellige typer af denguefeber virus og infektion med én type medfører kun livslang immunitet overfor denne. Fra man bliver smittet til man bliver syg, går der 3-14 dage, typisk 3-7 dage. Ved denguefeber er symptomerne høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter, som ved en alvorlig influenza. De fleste infektioner er dog asymptomatiske eller giver kun mild feber. Den primære infektion kan i sjældne tilfælde føre til dengue hæmorrhagisk feber, som er en alvorlig, potentielt dødelig, tilstand med høj feber og blødningstendens.
Hvis man, på en efterfølgende rejse til områder med denguefeber, bliver smittet med en anden serotype kan det, specielt hos børn i endemiske egne, medføre øget risiko for dengue hæmorrhagisk feber.
Forebyggelse:
Anvendelse af myggestiksforebyggende tiltag er meget vigtig.
Løst dækkende tøj og myggebalsam på udækkede hudområder, især i de tidlige morgentimer samt sidst på eftermiddagen, anbefales ved ophold i dengue-endemiske områder.
Der findes en registreret vaccine imod sygdommen Qdenga. Statens Serum Institut´s referencegruppe for rejsevaccination vurderer, at vaccination kan overvejes til personer over 4 år med normalt immunforsvar, når de skal opholde sig i mindst fire uger i denguefeber-endemiske områder. Anbefalingen om vaccination ved ophold i mindst 4 uger er vejledende. Ved viden om aktuelle udbrud vil også kortere rejser end fire uger kunne indicere vaccination.
Vaccination bør være gennemført, dvs. begge doser givet, senest en uge før afrejse. Da intervallet mellem de to vaccinationer skal være 3 måneder, kan det være en udfordring at nå at give begge vacciner inden afrejse. Der er data, der indikerer en beskyttelse på godt 80% én måned efter første vaccination, men beskyttelsesniveauet efter to måneder er ukendt, og hvis den rejsende kun kan nå at blive vaccineret én gang, bør denne informeres om, at beskyttelsesniveauet er suboptimalt.
Ang. vaccination mod denguefeber med Qdenga:
Denne vaccine indeholder svækkede varianter af denguevirus serotype 1, 2, 3 og 4 og er godkendt til forebyggelse af denguefeber hos personer i alderen fra 4 år. WHO har meldt ud, at de nyeste data giver et signal, om at vaccinen ikke er optimalt dækkende for type 3 og 4. En beskyttende immunrespons fremkaldes muligvis ikke hos alle vaccinerede mod alle serotyper af denguevirus og aftager muligvis over tid. Det vides ikke, om manglende beskyttelse kan resultere i en øget sværhedsgrad af denguefeber. Det anbefales, at personlige beskyttelsesforanstaltninger mod myggestik fortsættes efter vaccination. Der bør søges lægehjælp, hvis der udvikles symptomer på denguefeber. I Danmark er der ikke meldt ud om ændring af dækning og anbefalinger vedr. vaccinen er uændret. Det opfordres til, at søge info, hvis en fremtidig rejse går til destinationer med risiko for denguefeber.